Hvad der er sparet er ikke altid tjent

Sparekniven er i fuld gang med at skære helt ind til benet i det kommunale Danmark og der skal spares over hele linien. Men er det nu også smart af de danske kommuner, når de beslutter, at der skal spares en fast procentsats på kommunens budgetter? Eller ville en mere strategisk tilgang give et mere differentieret og måske mere fremtidsorienteret budget?

Nyt syn på økonomi
Professor Per Nikolaj Bukh (Cand. oecon., Ph.d.) fra Aalborg Universitet ønsker, at kommunerne i højere grad får øjnene op for, at økonomistyring skal bruges som et ledelsesværktøj. I artiklen "Kan budgetoverskridelser undgås?" (PDF) skriver han bl.a. "...Der er også brug for, at den enkelte kommune med afsæt i sit eget ledelsesgrundlag og de strategiske valg, der er truffet, udvikler økonomistyringen til at være et redskab for ledere på alle niveauer."

Han mener, at kommunerne med de værktøjer de benytter i dag, har vanskeligt ved at foretage budgetreduktioner på anden måde end at bede alle om at spare x% og det er ikke den rigtige løsning. Derfor er der brug for, at der bliver udviklet nye modeller til, hvordan den enkelte kommune kan arbejde med deres økonomistyring. 

Det handler om mandsmod
Professor Per Nikolaj Bukh ved langt mere om økonomistyrring end jeg gør. Jeg kan ikke være uenig med ham i de ting han anviser, men vil blot slå fast, at det strategiske arbejde med økonomi i høj grad handler om at træffe valg. Det handler om at vores valgte politikere og kommunernes direktioner har mandsmod til at træffe de nødvendige beslutninger.

Når budgetterne prioriteres med afsæt i kommunernes overliggende strategier, vil de også pege på, hvilke steder det giver mening at spare og hvor det strategisk er rigtigt at tilføre penge. For måske kan kommunerne ved at tilføre penge til bestemte områder komme til at spare flere penge end de tilfører og måske endda komme til at tjene penge. 

Nej tak til gode tilbud
Efter min opfattelse er kommunerne i gang med at sige nej tak til en lang række af gode tilbud, fordi de faste budgetsbesparrelser rammer deres kommunikationsafdelinger hårdt. 

Så det må være på tide, at kommunernes kommunikationsmedarbejdere bliver bedre til at tænke kommunikation mere strategisk og får opstillet nogle håndgribelige forretningsmodeller, der kan overbevise direktionerne om, hvorfor det ikke er fornuftigt at skære ned på kommunens kommunikation. 

Her vil jeg blot komme med 3 bud på, hvilke gode tilbud der risikerer at falde til jorden, hvis ikke kommunikation opprioriteres i de danske kommuner.

Ta' 2 og betal for 1
Eller måske skulle jeg hellere skrive betjen alle og betal for en. 

Hver gang en kommune yder personlig én til én betjening af dens borger, er der tale om den dyreste form for service. Derfor er det så vigtigt, at kommunerne får minimeret denne form for borgerservice og får flyttet mest mulig service ud på deres hjemmeside. Det være sig både i form af tilstrækkelig, relevant og opdateret indhold om kommunens serviceydelser på hjemmesiden og fuldt ud digitale selvbetjeningsløsninger, der kan lette arbejdsgangen både for borgerne og kommunens ansatte.

Hvis dette skal være muligt, så skal der i kommunerne være afsat mandetimer til, at indholdet er af høj kvalitet. Dette kan evt. kombineres med at lave tekniske løsninger, der hjælper med at holde indholdet opdateret. Hos Skybrud.dk har vi fx udviklet et decideret borger.dk modul, der på en let og simpel måde hjælper vores kommunekunder med at trække relevant indhold fra borger.dk og vise dette indhold på deres egen hjemmeside - det rigtig smarte ligger i, at indholdet opdatere sig selv, når borger.dk laver rettelser eller tilføjer nyt.

For at få flest muligt (læs: alle) til at benytte sig af de digitale selvbetjeningsmuligheder, skal de selvfølgelig være lette at tilgå og bruge, men der skal også afsættes ressourcer til at markedsføre mulighederne og til fortsat at udvikle nye muligheder. 

Tiltrække kunder i biksen
Hvis en kommune vil tjene penge er den nødt til at tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen. 

Der er selvfølgelig mange parametre der spiller ind, når en borger eller en virksomhed vælger at flytte til en kommune. En virksomhed vil selvfølgelig helst flytte til en kommune, hvor der er attraktive erhvervsgrunde, lav skat, et netværk af relevante samarbejdspartnere, den rigtige arbejdskraft... Den nyuddannede sygeplejeske vil helst flytte til en kommune, hvor der er et højt niveau i børnepasningen, skolerne har ry for at ville elevernes udviklingsmuligheder, der er det helt rigtige drømmehus, jobmuligheder for hendes mand...

Men lige så vigtigt, som det er, at disse ønsker er opfyldt, er det, at kommunen får fortalt om alle disse gode ting. Så ejendomsmæglernes mantra med, at det handler om beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed, vil jeg supplere med, at det handler om synlighed, synlighed og synlighed. Synlighed koster penge, men nettet er et af de billigste steder at få stor synlighed for mange kunder.

Direkte dialog
Det danske demokrati bygger i høj grad på inddragelse og der er derfor en tradition for at holde borgermøder i forbindelse med politiske beslutninger. Nettet og hele tankegangen bag web 2.0 giver mulighed for tovejskommunikation og derfor kan bl.a. kommunens hjemmeside supplerer og i nogle tilfælde afløse de traditionelle borgermøder.

Et eksempel er fra Hjørring, hvor man åbent på hjemmesiden tager diskussionen om placeringen af en ny genbrugsplads. Ikke at denne diskussion kan stå alene, men den er et super supplement til beslutningsprocessen.

Igen er nettet et billigt sted at få mange i tale og derfor er der mulighed for på sigt at spare penge på inddragelse af kommunens borgere. 

Jeg siger ikke, at det er nogen let opgave at træffe de rigtige valg i forbindelse med strategisk budgetlægning og man vil helt sikkert få på puklen over de valg man træffer. Men er det ikke derfor, at vi har politikere og ledere. Det er dem, der med mandsmod skal træffe de nødvendige beslutninger – selvfølgelig baseret på et gennemarbejdet og strategisk prioriteret grundlag.