Skybrud.dk
KompetencerReferencerMenneskerNytVind & Vejr

Kommuner tøvende over for fri debat på nettet

Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning, og denne deles ikke nødvendigvis af Skybrud.dk.

De færreste kommunale hjemmesider er kendt for at være sprudlende debatfora, hvor borgere og lokale beslutningstagere udveksler idéer. Men med de sociale mediers udbredelse er web 2.0 netop vejen frem til øget borgerinddragelse og dialog. Trods en generel tøven har flere kommuner allerede fået øjnene op for de nye muligheder - senest Hjørring Kommune, som netop har lanceret en ny hjemmeside med masser af interaktionsmuligheder.

Danskerne tager i stigende grad de sociale medier til sig og kommenterer og debatterer lystigt på bl.a. Facebook, Twitter og diverse blogs. For kommunerne er de sociale medier derfor oplagte at tage til sig som middel til at involvere borgerne, men mange er tøvende for at lægge hjemmeside til fri debat.

Mange kommuner har berøringsangst over for at lade borgerne debattere på deres hjemmeside. Nogle frygter mudderkastning og andre mener ikke, at kommunens website skal fungere som et politisk forum. Men i dag, hvor borgerne har blogs og Facebook lige ved hånden, er det sådan, at hvis kommunen ikke faciliterer debatten, kommer folk bare til orde andre steder, hvor kommunen slet ingen kontrol har over debatten.

Styrket nærdemokrati i Hjørring Kommune
I Hjørring Kommune er man netop sprunget ud i en kommunal web 2.0-løsning, som giver lokale politikere mulighed for at twitte eller blogge og borgerne chancen for at debattere direkte med politikerne. Fx har kommunen spurgt borgerne om deres holdning til, hvor en kommende genbrugsplads i Løkken skal ligge.

457935_screenshot_hjoerring.dk

Med borgernes mulighed for at abonnere på nyheder og ændringer på netop de områder, der interesserer dem, er hjemmesiden den lettest mulige adgang til relevante informationer i Hjørring Kommune. Hjemmesiden er netop blevet nomineret til prisen for ”Bedste Online Kommune” af KommuneNyt.dk.

Bedre service til borgerne
Også i Region Syddanmark har vi gode erfaringer med blogs på regionens hjemmeside. Her anvendes bloggen til, at regionsmedlemmerne kan præsentere deres mærkesager og lufte politiske idéer i aktiv dialog med regionens borgere.

Udover at integrere de sociale medier på kommunale hjemmesider kan web 2.0-teknologierne også bruges til at gøre en rigtig stor portal, som en kommunal hjemmeside jo er, langt mere brugervenlig. På hjoerring.dk præsenteres informationerne fx intuitivt på hjemmesiden, alt efter hvilke emneord, der er mest benyttet, ved hjælp af såkaldte tag clouds. Og undersiderne kan forbindes af nøgleord, så andre undersider automatisk relateres til den side, man læser, så relevant information er nem at finde. Det giver mere trafik og bedre service.

Bliv inspireret af Hjørring Kommunes hjemmeside på www.hjoerring.dk
Læs hele pressemeddelelsen her

Tilføj kommentar





Loading


Billeder fra Flickr

Vis indlæg fra...

Alle
Anders BjernerAnders BruunAnders HecterAnders StentebjergCarsten NielsenDaniel WilliamsEsben IbsenHenrik OverballeLars Kloster SilkjærLaura Vilsbæk OlesenRasmus BrødsgaardRené MadsenRené PjengaardSrdjan Lukic-BardakTorben BankThomas NielsenAlle

Seneste kommentarer

Comment RSS

Arkiv

find os her

Følg os på Twitter Bliv fan af Skybrud.dk på Facebook Find Skybrud.dk på LinkedIn Se vores billeder på Flickr Se vores videoer på Vimeo Se vores publikationer på Issuu
SkyBlog