Skybrud.dk er blevet forstærket
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning, og denne deles ikke nødvendigvis af Skybrud.dk.
Igennem de sidste otte måneder har vi været på jagt efter nye medarbejdere. Jagten har resulteret i fem nye ansigter hos Skybrud.dk - 2 x Anders (selvfølgelig), 1 x Mads, 1 x Daniel og 1 x Laura.
I marts måned blev Anders Bjerner Hegaard Nielsen ansat som Systemudvikler. Anders er en stærk programmør med en uddannelsesmæssig baggrund som IT-ingeniør. Anders skal bl.a. være med til at videreudvikle Skybrud.edit samt hjælpe Webudvikler-teamet med diverse custom udviklingsprojekter. Anders slår til daglig sine folder i Horsens og nu altså også i Vejle.
I april måned blev Mads Kaastrup ansat som Teknisk projektleder. Mads er uddannet Datatekniker, men som så mange andre Skybrødre, er det ikke nødvendigvis, det man er uddannet som, man arbejder med. Mads har arbejdet med software udvikling og design siden 1999 og har bl.a. en fortid på den anden side af bordet, hvor Mads har været med til at udvikle og lede en del webprojekter hos Dansk Kabel TV. Mads tager sig af de mere “tekniske” projekter hos Skybrud.dk, og skal være med til at styrke vores eksterne samarbejder. I fritiden er Mads divisons volleyballspiller, og til daglig slår han sine folder i Esbjerg - men rygter siger, at han er på vej til Vejle...
I september måned blev Anders Annar Johan Larsen ansat som Designassistent i Skybrud.dks designafdeling. Anders skal hjælpe os med diverse grafiske opgaver. Anders kommer fra Vejle, og i hans fritid er han passioneret musiker/ maler.
Sidst men ikke mindst startede Daniel Wiklund som Frontend udvikler og Laura Vilsbæk som HR- Projektchef d. 3. oktober. Daniel er uddannet ved Skolen for visuel kommunikation som Grafisk designer, og senest har han været ansat som AD Assistent hos Happy Advertising i Herning. Daniel skal være bindeled imellem Design afdelingen og Webudvikler afdelingen og have ansvaret for udviklingen af html og mark up. Yderligere skal Daniel være med til at konceptudvikle samt sørge for at design og teknologi bliver udnyttet bedst muligt.
Laura Vilsbæk er en “erfaren rotte” med projektleder erfaring fra bl.a. Intranote og Recommended/Zupa. Laura skal være med til at videreudvikle vores projektleder afdeling, som Laura får ansvaret for. Laura får også ansvaret for HR-aktiviteterne i Skybrud.dk. Laura er uddannet Cand. Mag i Religion og virksomhedskommunikation.
Udnævnelsen af Laura som ny Projektchef kan lade sig gøre, fordi Carsten Nielsen er blevet forfremmet - læs mere om det senere på denne blog (Cliffhanger)...
Vi håber, at I alle vil tage godt i mod vores nye “Skybrødre” og “Skysøster”, og vi kan allerede mærke, at de er den helt rigtige forstærkning for et Skybrud.dk med fuld fart på og lyst til vækst.
Seneste kommentarer
- To Drupal or not to Drupal (1)
- Revolution for digital selvbetjening (1)
- I har en designmanual, og hvad så? (7)
- I har en designmanual, og hvad så? (7)
- I har en designmanual, og hvad så? (7)
Comment RSSThomas Udbye skrev: Min gode gamle kollega, Anders Hecter, har helt re... [Mere]
Rune Mejlvang skrev: MandenFraKommunen.dk er meget enig. Der er stort b... [Mere]
Lars Kloster Silkjær skrev: Nu tager debatten en forkert drejning – det vil v... [Mere]
Ole Aakjær skrev: Hej igen Det er problematisk hvis det kun er inde... [Mere]
Lars Kloster Silkjær skrev: Njae, det er vel som man tager det. Kunden har ikk... [Mere]