To Drupal or not to Drupal
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning, og denne deles ikke nødvendigvis af Skybrud.dk.
Siden årtusindskiftet har det offentlige Danmark haft forskellige CMS darlings. Den første CMS trend i det offentlige Danmark, jeg kan erindre, var Synkron. Synkron er et dansk CMS, der blev støttet af Vækstfonden med dkk 10 mill om året, hvilket svarede til det årlige underskud. Da Vækstfonden ikke længere ønskede at støtte Synkron – gik det hurtigt ned ad bakke, og det hele endte med, at DynamicWeb købte de sørgelige rester. Synkron var et meget velgennemtænkt og visionært CMS. Det manglede bare en sund forretningsplan.
Den næste Trend var TYPO3. TYPO3 var det første danske Open Source CMS, der fik succes. Det gik rigtig godt med udviklingen, så længe ”The Founding Father” Kasper Skarhøj kunne holde dampen oppe. TYPO3 var også en af hovedårsagerne til, at man i det offentlige fik øje på Open Source CMS’er, og TYPO3 vandt hurtigt indpas i såvel de statslige institutioner som i de kommunale. Men Kasper fandt desværre heller aldrig en sund forretningsmodel, og til sidst måtte han give op og overlade udviklingen til community’et, hvilket resulterede i en noget slingrende udviklingskurs.
Omkring kommunesammenlægningerne i 2006/7 kunne man næsten kun høre kommunerne sige Sitecore, når snakken faldt på, hvilket CMS man ønskede til sin ”nye” kommune. Sitecore havde inden da fået godt fat i de statslige virksomheder, og nu kom tiden til de kommunale. Mig bekendt valgte mere end 50% af de danske kommuner Sitecore som deres CMS. Siden da er der faldet nogle fra og kommet nogle til, men Sitecore er stadig det mest benyttede CMS i det kommunale.
Senest er det så Drupal, det offentlige har forelsket sig i. Det er nærmest blevet sådan, at Open Source CMS er blevet synonym med Drupal. Drupal er helt sikkert et udmærket CM System, men ovenfor beskrevne historiske gennemgang viser blandt andet, at man skal passe på med forblændelser og lade være med primært at lægge sig fast på CM Systemer, men i stedet fokusere på frontend i stedet for backend. Det er ikke dit CMS, der giver din hjemmeside succes – det er din front end. Brugerne vurderer og forholder sig til dit indhold, din navigation, dit design, din informationsarkitektur og den overordnede brugeroplevelse - ikke hvilket CMS der (tilfældigvis) ligger bagved..
Når snakken falder på ét fælleskommunalt CMS
Hele debatten om ét fælleskommunal CMS svirrer også rundt om Drupal. En af årsagerne til dette er, at bibliotekerne netop har været en lignende proces igennem og er kommet ud med en fællesplatform, der benytter Drupal. Her må jeg blot lige indskyde: Der er kæmpe forskel på en kommunal hjemmeside og en bibliotekshjemmeside. Vi i Skybrud.dk har bl.a. været med til at vinde Bedst På Nettet tre gange med Stevns Bibliotek, og en af årsagerne til at de kunne vinde var, at selve hjemmesiden faktisk var ret simpel, og at der kun var ét fagsystem, der skulle integreres til. En gennemsnitlig kommunal hjemmeside består derimod af 2 – 3.000 aktive sider. Derudover kommer der integration til ESDH systemer, Borger.dk, diverse selvbetjeningsløsninger, Kultunaut etc. Bibliotekshjemmesiderne har ofte ikke særlig mange redaktører (5 – 10). En kommunal hjemmeside har ofte over 100 redaktører, der skal serviceres fra samme CMS. Yderligere benytter de fleste biblioteker det samme fagsystem. I hver kommune er der langt over 50 fagsystemer, og kommunerne benytter ikke de samme systemer osv. osv.
Fokus i denne debat skal efter min mening ikke være baseret på ”To Drupal or not to Drupal” – den skal slet ikke være fokuseret på CMS. Hold debatten på midten af vejen og find ud af, om det overhovedet giver mening at lave en fælles kommunal hjemmeside, før vi taler valg af CMS – for i morgen er det sikkert et andet CMS, vi diskuterer i det offentlige Danmark.
Seneste kommentarer
- Det nye symbol for cookies (og privatliv) (2)
- Det nye symbol for cookies (og privatliv) (2)
- To Drupal or not to Drupal (1)
- Revolution for digital selvbetjening (1)
- I har en designmanual, og hvad så? (7)
Comment RSSLars Kloster Silkjær skrev: Hej Anders Det er du meget velkommen til – vi vil... [Mere]
Anders Hallundbæk skrev: Må jeg bruge ikonet til et jQuery plugin? Min... [Mere]
Thomas Udbye skrev: Min gode gamle kollega, Anders Hecter, har helt re... [Mere]
Rune Mejlvang skrev: MandenFraKommunen.dk er meget enig. Der er stort b... [Mere]
Lars Kloster Silkjær skrev: Nu tager debatten en forkert drejning – det vil v... [Mere]