Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning, og denne deles ikke nødvendigvis af Skybrud.dk.
Så blev prisen for Danmarks Bedste Online Kommune uddelt for andet år og igen var Vejle Kommune med i det allersidste opløb. Til sidst var der nemlig kun Vejle og Gladsaxe tilbage i finalerunden, men til Skybrud.dks store ærgelse blev det desværre Gladsaxe, der løb af med den endelige sejr. Selvom vi selvfølgelig er skuffet over denne lige-ved-og-næsten-sejr, så skal der alligevel lyde et stort tillykke til Gladsaxe Kommune.
Vi råber samtidigt et stort hip hip hurra for Vejle Kommunes flotte 2. plads - vi er pavestolte og meget glade for at arbejde sammen med en kommune, der vil og tør god kommunikation på nettet.
Stort fokus på de sociale medier
I år var kommunernes brug af de sociale medier ét af de kriterier der blev lagt stor vægt på. Jeg mener, at det er et helt rigtigt og oplagt emne at have fokus på. Jeg er overbevist om, at der er mange gevinster at hente, hvis de danske kommuner bevæger sig væk fra deres til tider lidt for store fokus på informationstunge afsenderorienterede hjemmesider og tør kaste sig ud i den store verden af muligheder for deltagelsesopmuntrende modtagerorienterede digitale løsninger, som møder brugerne på de sociale medier, hvor brugerne allerede er og har en parathed til at deltage og involvere sig.
Dommerkomitéen nævner, at Gladsaxe Kommunes brug af bl.a. Facebook har været med til at sikre dem sejren. Vi vil da lige nævne, at Vejle Kommune altså også er i fuld gang med at gøre Facebook til en af deres prioriterede kommunikationskanaler. Vejle Kommune har valgt en strategi, hvor de i første omgang ikke har lavet en Facebookside for selve kommunen, men derimod en mere fragmenteret strategi, hvor de laver Facebooksider for emner, der er vedkomne for deres brugere. Se bl.a.
Sæt skibe i søen
For nyligt var jeg til foredrag med den altid spændende og inspirende
Lars Silberbauer, som er social medie starteg hos Lego. Han startede sit foredrag med at vise to billeder, der gav en meget rammede beskrivelse af forskellen på den traditionelle kommunikation kontra brugen af de sociale medier. Det første var et billede af en raket på vej mod sit mål i det fjerne. Billede nummer to var af en sejlbåd på et levende hav med høj bølgegang.
Ifølge Lars Silberbauer er den store forskel, at man ved den gammeldags traditionelle kommunikation har brug for at lave langsigtede strategier og et stort forudgående “målearbejde” for at sikre, at man rammer sin kommunikation rigtigt - på samme måde, som når man skal sikre sig, at den raket man sender afsted rammer sit mål i det fjerne efter den lange rejse.
På de sociale medier er der derimod brug for en helt anden type af startegier som er langt mere dynamiske, så man hurtigt kan skifte kurs, hvis det medielandskab man skal navigere i ændrer sig - på samme måde, som når man skal lære at læse havet og vinden for at blive en dygtig skipper.
Så vi har brug for, at de danske kommuner tør sætte en masse skibe i søen og dermed få en masse erfaringer der gør, at det kommunale Danmark kan få en tilstedeværelse på de sociale medier. Så tak til KommuneNyt, fordi de sætter fokus på og belønner danske kommuner for at bevæge sig ud til folket.
For god ordens skyld skal det lige nævnes, at Vejle Kommune sidste år vandt konkurrencen Bedste Online Kommune.
Seneste kommentarer
- To Drupal or not to Drupal (1)
- Revolution for digital selvbetjening (1)
- I har en designmanual, og hvad så? (7)
- I har en designmanual, og hvad så? (7)
- I har en designmanual, og hvad så? (7)
Comment RSSThomas Udbye skrev: Min gode gamle kollega, Anders Hecter, har helt re... [Mere]
Rune Mejlvang skrev: MandenFraKommunen.dk er meget enig. Der er stort b... [Mere]
Lars Kloster Silkjær skrev: Nu tager debatten en forkert drejning – det vil v... [Mere]
Ole Aakjær skrev: Hej igen Det er problematisk hvis det kun er inde... [Mere]
Lars Kloster Silkjær skrev: Njae, det er vel som man tager det. Kunden har ikk... [Mere]