Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning, og denne deles ikke nødvendigvis af Skybrud.dk.
Rigtig mange virksomheder har en designmanual, som forklarer, hvad man må med virksomhedens logo og hvilken typografi, der skal bruges. Nogle manualer indeholder ikke meget mere end det, mens andre til mindste detalje forklarer, hvordan brevpapir, visitkort, skilte, bildekoration etc. skal laves. Som regel er det bureauet, der har stået for virksomhedens identitet, der udarbejder manualen – og som regel har bureauet flest kompetencer inden for det trykte medie.
Et område, de fleste manualer springer let henover, er præsentationen
online. Indimellem vises et skærmbillede af hjemmesiden i manualen, men når virksomheden skal have ny hjemmeside, kan man jo ikke så godt forholde sig til denne længere.
Det er selvfølgelig vigtigt at overholde de restriktioner, der er omkring logoet. Det er også vigtigt at bruge de rigtige farver og følge den stil og tone, der kan være lagt ud fra de tryksager, der er repræsenteret i manualen.
Her går det galt
Desværre ser man ofte, at der dikteres én type skrift til tryksager (fx en grotesk til overskrifter og en antikva til brødtekst) og en anden type til online (det klassiske er at vælge Verdana til det hele). Her ville det have været oplagt stadig at benytte to forskellige typer; fx Verdana til overskrifter og så en Times eller Georgia til brødteksten.
En anden ting, det går galt med, er rammerne. Tryksager har en fast størrelse, og man har derfor nogle faste rammer at arbejde med. Alle får det samme produkt i hånden. På nettet har man ikke de samme rammer – her er det vidt forskelligt, hvilken størrelse skærm, de besøgende sidder med. Her er det vigtigste, at størstedelen af folk kan se indholdet (pt. er det mest oplagt at designe efter opløsningen 1024x768), men det er mindst lige så vigtigt, at folk med større skærme også bliver tilgodeset.
Området i siderne på store skærme, som ikke bliver brugt til indhold, kan med fordel bruges til branding, videreførelse af elementer og lignende. Men designmanualen tager ikke højde for dette – det står ingen steder, at man har mulighed for det. Se billederne herunder – det første har hvide sider, mens det andet bruger pladsen til at videreføre designet.


Hvad gør man så?
Derfor bliver man ofte nødt til at twiste designmanualen en smule. Hive et element fra logoet ud og blæse det stort op, benytte logotypen i baggrunden eller lignende, som der ikke er taget stilling til i manualen. Selvfølgelig skal der tages stilling til dette fra opgave til opgave – der er ikke noget facit for, hvordan man gør (det er jo en kreativ proces, så dette er blot én mulighed).
Desværre er der ikke alle, der gør det, hvilket ofte kan resultere i hjemmesider, der er firkantede og uinspirerende.
Min konklusionen er ikke, at designmanualer skal have 50/50 fokus på tryk og online, men at en designmanual typisk er udviklet til det trykte medie, hvor man som digital designer må udfordre den og tænke den skridtet videre.
Seneste kommentarer
- To Drupal or not to Drupal (1)
- Revolution for digital selvbetjening (1)
- I har en designmanual, og hvad så? (7)
- I har en designmanual, og hvad så? (7)
- I har en designmanual, og hvad så? (7)
Comment RSSThomas Udbye skrev: Min gode gamle kollega, Anders Hecter, har helt re... [Mere]
Rune Mejlvang skrev: MandenFraKommunen.dk er meget enig. Der er stort b... [Mere]
Lars Kloster Silkjær skrev: Nu tager debatten en forkert drejning – det vil v... [Mere]
Ole Aakjær skrev: Hej igen Det er problematisk hvis det kun er inde... [Mere]
Lars Kloster Silkjær skrev: Njae, det er vel som man tager det. Kunden har ikk... [Mere]